Skabt af is vind og vand

Skabt af is, vind og vand

 

Hvilke naturkræfterhar skabt og skaber de danske landskaber
- vordan er vores kulturgeografiske adfærd i disse landskaber
- Og hvilke interessemodsætninger og konflikttemaer opstår der i forbindelse med forvaltningen af vores fælles landskaber.

Vælg kapitel i listen til højre

Indhold

Introduktion

Internettet rummer mange muligheder, når det gælder geologi og landskaber.
Vi har derfor forsøgt at finde frem til nogle af de mest interessante hjemmesider, du kan få brug for i arbejdet med bogen "Skabt af is, vind og vand".

Uanset hvad emnet er, er der to forhold, det altid er vigtigt at undersøge i startfasen, når det gælder geografiske emner:

  1. Hvor befinder vi os henne i verden (kan vi finde det på et kort)?
  2. Hvordan ser "emnet" ud (kan vi få det at se på et billede)?

Da bogen primært handler om landskabernes dannelse i Danmark, er der især to hjemmesider, hvor du kan hente hjælp:

Kort og Matrikelstyrelsen

Der er Kort og Matrikelstyrelsens hjemmeside. Her kan hentes danske oversigtskort, og du kan bestille mere detaljerede kort. Hjemmesiden tilbyder også en lang række andre funktioner.

www.kms.dk

Billedarkiv

Emneopdelt billedarkiv, hvor du fx kan finde et billede af en gletsjer:

classroomclipart.com/cgi-bin/kids/imageFolio.cgi?direct=Geography

Skabt af is, vind og vand Skabt af is, vind og vand

På tur langs isranden

På tur langs isranden I

Vore naboer i Norge og Sverige taler altid om Danmark som et land uden bjerge. Det er jo også rigtigt, selv om der er store buler på overfladen.

Men for os, som bor her, er der faktisk stor variation. Ved Hanklit på Mors har isen under sidste istid løftet landskabet op i stor højde. Voldsomt ser det ud, selv om højden kun når op på godt 80 meter.

Når vi diskuterer emnet med vores naboer, er det selvfølgelig vigtigt at tænke på højder som noget relativt. Det skal altid opfattes i forhold til noget. 80 meter syner jo af en del, hvis man nærmer sig fra vandsiden. Det samme gør mange andre buler i det danske landskab, hvis man fx nærmer sig fra en flad hedeslette.

På tur langs isranden II

I geografi er det ikke nok at tale om tingene. Vi må også kunne se dem for vores blotte øje. Og kan vi ikke se dem ved selvsyn, kan vi i det mindste se dem på billeder.

Internettet er en stor hjælp, når vi ønsker at undersøge et område nærmere. Du kan bl.a. finde tekst, statistikker og billeder. Hos de danske amter kan man fx få adgang til noget, der kaldes "Geografiske Informationssystemer" og her hente oplysninger fra en mængde kort og flyfotos.

Viborg Amt - Arealinfo

I grundbogen kan du læse, at vindmøllerne ofte står på bakkeøerne. På denne hjemmeside kan du undersøge, hvor der er placeret vindmøller i Karup Kommune og sammenligne resultatet med landskabskortet i grundbogen. På samme måde kan du finde oplysninger i dit eget amt.

gis.vibamt.dk/arealinfo

Udformningen af landskaber i Danmark

Når det handler om istider, gletsjere og udformningen af landskaber i Danmark, er der andre hjemmesider, der giver information i både tekst og billeder. Søg fx på:

www.sns.dk/landskab/landskab.htm

www.glacier.rice.edu/land/5_tableofcontents.html

Den jyske hede, hedeopdyrkning, tørvegravning m.m.

Hvis du vil vide mere om den jyske hede, hedeopdyrkning, tørvegravning m.m., følger her nogle links, der henviser til museer m.v., hvor emnerne beskrives:

www.hjerlhede.dk

www.tfm.dk/list/museer.htm

www.kongenshus.dk

Fortidens trafikrute

Fortidens trafikrute

Det viste billede er fra Funder Ådal. Den samme dal, der er beskrevet på aktivitetsark 1. Dalen går fra Silkeborg til Bølling Sø.

Lige før Bølling Sø passeres det, vi kalder "vandskellet". Fra dette sted, løber åvandet i Skygge Å mod nordvest, og åvandet i Funder Å løber mod sydøst.

Fortidens trafikrute eller Hærvejen (som i dag næsten er den samme som det, der kaldes "Primærrute 13"), følger alle steder tæt på det jyske vandskel. Den gamle Hærvej har da også passeret Funder Ådal længst ude til venstre i billedet.

Funder Ådal er en tunneldal. Den er ret bred, og den er ujævn i bunden, i modsætning til smeltevandsdalene. Derfor er der en del småsøer i dalens bund.

Boksen "Hvornår kan man avle bananer i Danmark" side 11 i grundbogen handler om klimaet. Hvis du vil vide mere om dette emne, er der god hjælp at hente på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside: www.dmi.dk.

På Danmarks Radios hjemmeside kan du også finde et link om klimaforskning. Det drejer sig om undersøgelser i den grønlandske indlandsis: www.dr.dk/videnskabold/viden_om/programmer/52iskerner/is1.htm.

Danmarks meteorologiske institut

Boksen "Hvornår kan man avle bananer i Danmark" side 11 i grundbogen handler om klimaet. Hvis du vil vide mere om dette emne, er der god hjælp at hente på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside:

www.dmi.dk

Danmarks Radio

På Danmarks Radios hjemmeside kan du også finde et link om klimaforskning. Det drejer sig om undersøgelser i den grønlandske indlandsis:

www.dr.dk/videnskabold/viden_om/programmer/52iskerner/is1.htm

Skabt under isen

Vandaflejrede lag på Fur
Vandaflejrede lag på Fur, som er omformet af
isen under sidste istid.

I dette afsnit beskrives de landskaber, som blev skabt under isen i sidste istid. Da disse processer ikke foregår i Danmark i dag, må man til udlandet for at finde nutidige eksempler på disse landskabsformende kræfter. Eksemplerne kan fint hentes i Grønland og Island.

Skov- og naturstyrelsen

På følgende adresse findes der informationer om istider, gletsjere og landskabsudformning:

www.skovognatur.dk/Emne/Landskab/GeologiskeInteresser

Landskabselementer

En oversigt over de danske landskabselementer kan hentes på et landskabskort. På Danmarks Jordbrugsforsknings hjemmeside bliver de samme landskabselementer grundigt behandlet.
Adressen er:

web.agrsci.dk/jbs/jordbund/landskabselementer.html

Formet af vind og vand

Klitter udformet af vinden efter istiden.
Klitter udformet af vinden efter istiden.

Dette afsnit handler om de kræfter, som begyndte at forme landskabet, da isen forsvandt. I Danmark er vind og vand de vigtigste landskabsformere. Modsat istidsgletsjernes voldsomme kræfter kan vi i dag iagttage vinden og vandets kræfter.

Kystdirektoratet

Som billedet i grundbogen side 24 af Mårup Kirke illustrerer, er især de kystnære områder under stærk påvirkning af vand og vind. På kystdirektoratets hjemmeside kan man finde oplysninger om kystbeskyttelse, stormfloder m.v.:

www.kyst.dk

Danmarks meteorologiske institut

Oplysninger om tidevand, bølgehøjde m.v. kan findes på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside. Hjemmesiden indeholder en mængde andre relevante oplysninger, som kan anvendes i geografiundervisningen.

www.dmi.dk

Vadehavscentret

En nærmere beskrivelse af Vadehavets dannelse, tidevand m.v. findes på Vadehavscentrets hjemmeside, hvor du bl.a. kan finde tidevanstabeller:

www.vadehavscentret.dk

Skov- og naturstyrelsen

På hjemmesiden findes en glimrende beskrivelse af det store Skjern Å – naturgenopretningsprojekt.

www.sns.dk/natur/netpub/skjernaa/index.htm

Om Gudenåen

Gudenåen, Danmarks største å, beskrives på følgende hjemmesider

www.gudenaacentralen.kk.dk

www.elmuseum.kk.dk

Gudenåen
Gudenåen

Danske råstoffer

Billede fra Fur.

Billede fra Fur. Et eksempel på et dansk råstof:
Moler.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser har et godt websted, hvor der findes oplysninger om bl.a. energiråstoffer, natur og miljø og mineralske råstoffer. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser udgiver i øvrigt nogle interessante publikationer. Bl.a. kan nævnes bogen: "Danske Landskaber", som er et billedatlas over de danske landskabsformer.
Adressen på hjemmesiden er:

www.geus.dk

Skov- og naturstyrelsen

Skov- og naturstyrelsens hjemmeside giver et overblik over danske råstoffer, råstofudvinding m.v.

www.sns.dk

Kalkgruber

For de mere historisk interesserede kan anbefales hjemmesiderne for Daugbjerg og Mønsted Kalkgruber. Begge fortæller om brydningen af kalk, som tidligere havde stor betydning. I dag brydes kalken ikke længere, og gruberne bruges til andre formål.

www.daugbjerg-kalkgruber.dk

www.monsted-kalkgruber.dk

Det Danske Saltcenter

Det Danske Saltcenter i Mariager er et oplevelsescenter, hvor salt indgår i aktiviteterne.
Se:

www.saltcenter.dk

Menneske og natur

Menneske og natur

Den måde, hvorpå vi indretter os i forhold til naturen, siger også noget om vores syn på naturen. Nogle af os vil synes, at huset på billedet er et eksempel på naturidyl. Farver og materialer passer godt ind i omgivelserne, og skoven omkring huset har selv leveret byggematerialerne. Andre vil måske opfatte billedet helt anderledes, og ingen kan afgøre, hvilken part der har ret. Det er netop derfor, at debatten om samspillet mellem menneske og natur ofte bliver meget langvarig.

I forbindelse med sådanne emner opstår der ofte foreninger eller interessegrupper. Det er mennesker med samme syn på eksempelvis naturen, der søger sammen for at fremme deres opfattelse og dermed påvirke udviklingen.

Danmarks Naturfredningsforening er et eksempel på en sådan forening: www.dn.dk

I kølvandet på diskussionen om udbygning af vores motorvejsnet, er der opstået andre foreninger med modsatrettede synspunkter.

Fx Foreningen mod overflødige motorveje: www.overflod.hjem.wanadoo.dk på den ene side og Rute 18: www.rute18.dk på den anden.

Her er historien

Debatten om samspillet mellem menneske og natur bliver ofte meget langvarig. I forbindelse med sådanne emner opstår der ofte foreninger eller interessegrupper. Det er mennesker med samme syn på eksempelvis naturen, der søger sammen for at fremme deres opfattelse og dermed påvirke udviklingen.
Danmarks Naturfredningsforening er et eksempel på en sådan forening:

www.dn.dk

Motorvejs-diskussionen

I kølvandet på diskussionen om udbygning af vores motorvejsnet, er der opstået andre foreninger med modsatrettede synspunkter.
Fx Foreningen mod overflødige motorveje på den ene side og Rute 18 på den anden:

www.overflod.hjem.wanadoo.dk

www.rute18.dk